Vores eurasiere

Vi har 2 skønne eurasier tæver, der er er halvsøstre (samme mor). Chilli fik vi i november 2011, da hun var 8 uger gammel. Chilli har nydt at gå til hvalpemotivation fra hun var 11 uger og senere juniortræning.  Hun er rolig, kærlig og venlig. Hun har sin egen mening om mad, gider ikke spise tørfoder medmindre der er “pynt ” på i form af en smørklat, lidt leverpostej, lidt kød eller fisk.  Sjovt ser det ud, når hun vandrer lige forbi madskålen, mens hun lader som om hun slet ikke har opdaget, der er serveret. Hun elsker børn og andre hunde, både små og store. Hun er vild med udelivet og en tur i hundeskoven er blandt favoritterne. Hun nyder at komme på stranden, når det ikke er varmt og en bytur på Strøget i Århus er også dejligt. Hun er typisk eurasier hvad angår det at ” have styr på ” familien, altså vide hvor alle er i huset, og sommetider er hun en lille smule reservereret overfor fremmede især mænd, de kan sagtens få et par vov, inden de bliver accepteret. Hun har endda en enkelt gang på hundeudstilling  gøet af dommeren da han ville kigge på hendes tænder og mærke på hende, det havde damen ikke lyst til den dag , men så måtte vi jo gå hjem uden bedømmelse.  Hun kan ” eurasier tricket ” hvor hun bare sætter sig med ryggen til det hun ikke gider, og så kan folk ellers lokke og kalde så længe de gider. Dygtig til at være alene hjemme, og har aldrig “stjålet” noget som hun ikke måtte. Elskede sin egne legesager til hun var godt et års tid, så var det ikke så spændende mere.  Hun er god til at være med på besøg, hun lægger sig blot ned og har ikke et behov for at være midtpunkt.

Se billeder på Chillis side. Lucca fik vi også som 8 ugers hvalp, i oktober 2014. Hun er som hvalpe nu er, sjove og legesyge, tumler rundt noget tid og bum så sover hun. Hun er også rolig, kærlig , stædig og aldeles madglad. Hun kan til enhver tid lokkes med noget spiseligt. Lucca er også glad for udelivet, hun er selvstændig og fuld af gå på mod. Hun kan være en lille drillepind overfor Chilli, men forstår sagtens hundesprog når Chilli eller andre hunde sætter hende på plads. Lucca har som Chilli også gået til hvalpetræning og det var virkelig noget for hende da belønning er noget der kan spises.

Se billeder på Luccas side. Alt i alt et par  fantastiske piger, der både ligger under og i sofaen, under og i sengen, samt midt på gulvet, så man må styre udenom.

Lidt billeder fra hundeskoven maj 2015 med Chillis bror Marco.

 

Eurasiermøde i hundeskoven i Solbjerg. IMG_7494

På strandtur -tilfældigt møde med unge japanere.