Velkommen til Eurasierhulen

foto

Vores lille familie består af os to voksne, Lone og Peter, samt vores hunde. Vi har tilsammen 5 børn (25 til 33 år) der alle er flyttet til deres eget. Til gengæld har de beriget os med foreløbig 3 børnebørn.  Vi bor i Tranbjerg, en lille forstad til Århus. Peter er uddannet socialpædagog og  Lone har i mange år  arbejdet som tandplejer, men er nu på pension efter en trafikulykke.  Så hun har god tid til hundene og går ture med dem, til stor glæde for såvel hende som hundene. Hundene er en stor del af vores hverdag, og vi har efterhånden haft hund begge to gennem mere end 20 år.

Da vi mødtes havde Lone en ældre mellem pudel, og en mellem pudel blev også vores første fælles hund. Vi kan slet ikke undvære hund. Peter har tidligere haft dalmatinere og har på 12 år haft 5 hvalpekuld på 3 forskellige tæver.

I 2010 mødte vi første gang en eurasier, da et hold venner havde fået sådan en lille hvalp. Vi havde dog hund på det tidpunkt. Men da vi i 2011 måtte sige farvel til den, var valget nemt. Vores næste hund skulle være en eurasier tæve.  Vi fik en rigtig god kontakt med Eurasierkrogen, hvor vi efter et besøg hos dem kom på hvalpeliste. Dermed var vejen banet for, at vi kunne se frem til et lille nyt familiemedlem nogle måneder senere. Da vores lille hvalp var født, var det bare at vente på, at vi kunne besøge hende nogle gange, inden hun blev gammel nok til at flytte ind hos os. Glæden var stor, da vi kunne hente hende, og vi fik virkelig verdens dejligste lille hund. Det var Chilli vi hentede. I 2014 var vi så heldige, at kunne hente endnu en lille eurasier tæve, det er vores Lucca.

Peter har gennem årene snakket meget om, hvor stor en oplevelse det er, at have et hvalpekuld. Vi valgte så begge at tage på DKK´s opdrætter uddannelse i 2014. Vi vægter et seriøst lille stueopdræt, hvor sundhed hos forældre hundene er i højsædet, og hvor hvalpene helt bogstaveligt vil vokse op i stuen sammen med os andre. Når du køber en hvalp, er det et nyt familiemedlem som du skal være sammen med i mange år, som fortjener et godt liv med oplevelser og dit nærvær.

Chilli vil blive parret i næste løbetid som vi forventer  i november- december 2016.

Chilli 12.okt.14

 

Vi  har været i hundeskoven, løbet stærkt og leget med søde Birna.

 

 

Hundeleg i haven med Nicky og lille Kato på 12 uger.

IMG_6891

 Interesserede kan kontakte os på

Tlf.  86 29 30 92

Logo opdr-udd